Angel Investor - Casper Ravn-Sørensen

Angel Investor: Forklaring og uddybning

En Angel Investor investerer risikovilligt i gode iværksættere. Man er bevidst om, at der skal lægges en masse arbejde og ressourcer i virksomheden.  Før at den bliver profitabel, og til en sund forretning.

Det at være Angel Investor betyder meget simpelt, at jeg investerer penge i startups der har et lille, eller ikke-eksisterende økonomisk grundlag. Til gengæld kan jeg få en ejerandel  af virksomheden, eller en anden fremtidig godtgørelse som en bestyrelsespost.

Som Angel Investor bidrager jeg dog ikke kun med kapital. Som investor engagerer jeg mig dybt i virksomheden, og bidrager derfor også med min viden, erfaring og netværk.

Angel Investorer i Løvens Hule

Risikovillige investeringer lyder måske bekendt, og det er sådan set også det der skete i iværksætter programserien Løvens Hule på DR2.  I Løvens Hule sad der 5 Angel Investorer.  Situationen og setuppet er ret langt fra virkeligheden.

Normalt sidder jeg ikke med 4 andre investorer når en virksomhed pitcher deres idé eller koncept til mig. Jeg har derfor sjældent andre der kæmper så åbenlyst og direkte med mig om virksomheden. Derfor skildrer programserien ikke nødvendigvis virkeligheden entydigt. Det der dog ikke er anderledes fra programserien og virkeligheden, er de kritiske spørgsmål.

Når én eller flere pitcher for mig, er det min pligt at stille kristiske spørgsmål til produkt, brand, virksomhedsstruktur, fremtidsplaner, strategi og hvordan de har tænkt sig at eksekvere det.

At være Angel Investor er altså forbundet med visse risici. 

Hvorfor er jeg Angel Investor?

Det er muligt det lyder banalt, men jeg er Angel Investor fordi jeg tror på mennesker, deres drive og deres passion. Ligegyldigt hvad virksomhedens produkt er, så vil det aldrig sælge eller udvikle sig selv. Det er de mennesker der står bag det som der skal få det til at ske. Derfor er det essentielt for mig, at det er det rigtige team der sammensættes.

Beløbet jeg investerer, og den ejerandel jeg får i virksomheden hænger sammen. Jo højere beløb jeg skal bidrage med, jo større ejerandel aftaler jeg også med virksomheden.
Som Angel Investor bruger jeg meget min mavefornemmelse til at lave investeringer med.

Har du en god idé, eller vil du gerne lave et pitch for mig, så skriv gerne til mig, så finder vi ud af et møde.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *