Bedre vilkår for iværksættere

Den nuværende røde regering har meldt ud at de ønsker at skabe arbejdspladser. De er netop kommet med en såkaldt vækstpakke der skal “sætte gang i hjulene”. Personligt mener jeg ikke at forslaget tilnærmelsesvis er tilfredsstillende. Jeg kan slet ikke se at der skulle være tale om mærkbare ændringer for iværksættere og mindre virksomheder. Forslaget er simpelthen ikke vidtgående nok, og det efterlader os samme sted. Vilkårene for at starte virksomhed, og dermed skabe arbejdspladser, i Danmark, er for dårlige.

Iværksættere skaber jobs

Som iværksætter har man muligheden for at skabe jobs. For ikke bare at optage allerede opslåede stillinger, men rent faktisk skabe helt nye arbejdspladser. Dermed kan man bidrage værdifuldt til samfundet. Problemet er bare at forudsætningerne for at starte en ny virksomhed op i dag er for dårlige. Mange iværksættere tjener ikke en rød reje i den første lange periode efter de har realiseret deres idé. Det er som regel forbundet med store afskrivninger at stable en ny virksomhed på benene. Men det er jo lige netop disse iværksættere der på sigt kan skabe de jobs som regeringen i øjeblikket efterspørger.

Jeg mener derfor at der fra politisk side skal gøres noget mærkbart for at forbedre vilkårene for dem med de gode ideer – iværksætterne. De skal kunne mærke at det rent faktisk kan betale sig for dem at realisere deres idé og drøm. Det uden at de nødvendigvis er nødsaget til at optage meget store lån eller pantsætte deres værdier. Jeg mener at det er disse iværksættere der kan skabe de efterspurgte jobs. Derfor er det logisk at give dem så gunstige forhold som muligt. Regeringen burde se iværksættere som en investering i fremtiden. I stedet for, så har disse nystartede virksomheder præcis samme vilkår som etablerede virksomheder.

Politisk støtte til iværksætteri

Når man starter egen virksomhed, og knokler 60-70 om ugen, uden at forvente en indtjening i det første lange rum tid, udviser man både engagement og vilje til at lykkes.  Det er derfor netop denne befolkningsgruppe man skal kærtegne og pleje fra politisk side, da det er dem der potentialet til, på sigt, at smide penge tilbage i statskassen.

For mig at se at det kun Liberal Alliance der egentlig har forstået hvad der skal til at for at få skabt de nødvendige arbejdspladser i landet. Der skal være så gunstige vilkår som muligt for dem der virkelig ønsker at bidrage konstruktivt til samfundet ved f.eks. at skabe arbejdspladser. Liberal Alliance har forstået at det er gennem iværksætteri og et stærkt erhvervsliv at der bliver råd til det velfærdssystem vi kender og holder af her i Danmark. Men hvis vi fortsætter i den nuværende regerings retning, hvor det bliver sværere og sværere at starte egen virksomhed, ja så ender vi et sort hul hvor færre og færre smider penge i statskassen, og flere og flere hiver penge ud af den.

Det er vigtigt at få vendt udviklingen, få skabt gode forhold for iværksætterne, og dermed skabt grobund for at starte bæredygtige virksomheder der kan sikre at vi også i fremtiden har en velfungerende velfærdsstat.

Et opråb til politikkerne på Christiansborg! Der skal bedre vilkår til iværksættere i Danmark.

Casper Ravn-Sørensen

Comments 1

  1. Det kunne også være interessant, hvis der var nogen som kendte til iværksætter vilkår fra øvrige EU lande – eller lande som bare gør meget for iværksætteri.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *